"Der er en fortælling, som bar banet Skjoldungsagnene vej til manges hjærter, i vort århundrede ikke mindre end på selve sagafortællingens tid: sagnene om de to unge kongesönner Hroar og Helge, der må skjule sig for deres faders morder og tronraner, farbroderen Frode, men som efter en række æventyrlige oplevelser på den enlige holm og i selve kongsgården ser lejlighed til at fuldföre hævnen og hæve sig på, tronen. En strålende begyndelse på den navnkundige kongeæts mange skæbner! Det er denne fortællings udspring, vi nu skal söge. "Tidligst foreligger den i en norsk saga fra 12te årh., der åbner Sakses 7de bog; men smukkest er den islandske _Hrólfssaga_. Desuden foreligger den kort og krönikeagtig i den islandske _Skjọldungasaga_, som lader brodermorderen hedde Ingjald og ikke Frode. "Med disse kilder når vi dog kun til det egenlige sagamands-område, Norge og Island. I Danmark er fortællingen ukendt; og Sakse og Svend Ågesön er enige on den lige modsatte overlevering: det er Halvdan, der slår sin broder Frode eller begge sine brödre ihjel for at vinde herredömmet alene. Det er ikke rimeligt, at den danske overlevering skulde have dels forvansket, dels tabt den mere ægte norske; ti fortællingen om de forfulgte kongesönner er så let at huske som et æventyr og vil vanskelig gå i glemme, naar den först er hört. "Også den ældste sagnform, Beovulfkvadets, kender kampen om herredömmet imellem Halvdan og Frode; men der er den forskel, at den ene er konge over Danerne, den anden over Had-Barderne, og det er imellem disse to folkestammer, striden udkæmpes. Det synes snarest, som om Frode er falden i kampen (flere forskere opfatter stedet således); i hvert fald tillader sammenhængen næppe, at Halvdan kan være falden imod Frode. For så vidt står denne ældste form nærmest ved den senere danske overlevering, fjærnere fra den norske. "Som Halvdans broderdrab fortælles hos Sakse og Svend Ågesön, står det lösrevet, vi kan godt sige meningslöst. Det över ingen episk indflydelse på, Skjoldungernes liv, og der rammer heller ikke Halvdan eller hans æt nogen moralsk gengældelse. Med god grund undrer Sakse sig over denne livsskæbne, at den grumme drabsmand kan dö en fredelig död i sin alderdom; ti det er ganske mod heltedigtningens ånd. Forklaringen derpå har vi til dels i den ældre sagnform: broderkampen er opstået af den gamle folkekamp, hvor Had-Barderne lå, under for Danerne; men tillige må der være bristet en episk sammenknytning. I næste slægtled af Skjoldungætten er det et ret gammelt sagnmotiv, at Hrörik overfalder og fælder Hroar; ban har sikkert været opfattet som Frodes sön og hævner, ikke blot i norsk men også i gammel dansk overlevering.