"Den særlig norske form er da bleven til, ved at man vendte broderdrabet om. Det er en sagndannelse af ganske samme art som den, der gjorde Hrörik til Hroars drabsmand; helteætten kom til at stå skyldfri. Det næste trin var at udvikle denne ny situation med Halvdansönnernes fredlöshed og deres faderhævn. Vi har en gammel kilde, der viser, at udviklingen virkelig er gået i disse to trin. _Grottesangen_ slutter med spådom on, at 'Yrsas sön [Rolf] skal hævne Halvdans drab på, Frode.' Da kvadet synes digtet af en Nordmand i 10de årh., har vi i alt fire tidsfæstede udviklingstrin af sagnet: "1. Danekongen Halvdan kæmper med Hadbardekongen Frode og bar formodenlig fældet ham (_Beovulf_). "2. Skjoldungen Halvdan kæmper med sin broder Frode on riget og fælder ham (danske sagn). "3. Skjoldungen Frode dræber (sin broder) Halvdan, sönnesonnen Rolf hævner det (_Grottesangen_, 10de årh., norsk). "4. Skjoldungen Frode overfalder sin broder Halvdan og dræber ham; sönnerne Hroar og Helge redder livet og hævner siden deres faders död (norsk og islandsk saga, 12te, 13de, 14de årh.). "Ifölge dette må sagaen om Helges og Hroars barndom være opstået mellem år 1000 (950) og år 1100, snarest nær ved den förste tid.[128] "Langt vigtigere end tidspunktet er dog _arten af denne omdannelse_. Vi står her foran det störste skel, der forekommer i heltedigtningens levnedslöb: overgangen fra den löse skare af småsagn, der slutter sig forklarende og udfyldende omkring kvadene, til _sagaen_, der selvstændig og i löbende sammenhæng gör rede for heltenes liv. Netop ved Skjoldungsagnene måtte denne overgang blive afgörende. Når Halvdans mord var det förste punkt i slægtens historie, kunde man umulig unddrage sig fra klart og alsidig at belyse dets fölger. Det var selvfölgeligt, at Frode også stræbte at rydde Halvdans to sönner af vejen; således fremkom sagnene om fosterfædre og venner, der sögte at skjule dem. For Helge og Hroar måtte den eneste vej til deres fædrene trone gå gennem kamp; deraf opstod da sagnet on hævn over Frode. "Enkeite træk i denne digtning bar sagamanden natürligvis hentet fra den overleverede rigdom af sagn. Det er allerede forlængst indset, at væsenlige træk skyldes lån fra sagnet on _Amled_, den unge kongesön, der redder sit liv ved foregivet vanvid, da hans farbroder bar hævet sig på tronen ved mord på hans fader."