se wäs Hrôðgâre häleða leófost on gesîðes hâd be sæm tweonum, rîce rand-wîga, þone þe heó on räste âbreát, 1300 blæd-fästne beorn. Näs Beówulf þær, ac wäs ôðer in ær geteohhod äfter mâððum-gife mærum Geáte. Hreám wearð on Heorote. Heó under heolfre genam cûðe folme; cearu wäs geniwod 1305 geworden in wîcum: ne wäs þät gewrixle til, þät hie on bâ healfa bicgan scoldon freónda feorum. Þâ wäs frôd cyning, hâr hilde-rinc, on hreón môde, syððan he aldor-þegn unlyfigendne, 1310 þone deórestan deádne wisse. Hraðe wäs tô bûre Beówulf fetod, sigor-eádig secg. Samod ær-däge eode eorla sum, äðele cempa self mid gesîðum, þær se snottra bâd, 1315 hwäðre him al-walda æfre wille äfter weá-spelle wyrpe gefremman. Gang þâ äfter flôre fyrd-wyrðe man mid his hand-scale (heal-wudu dynede) þät he þone wîsan wordum hnægde 1320 freán Ingwina; frägn gif him wære äfter neód-laðu niht getæse. XXI. SORROW AT HEOROT: ÆSCHERE'S DEATH. Hrôðgâr maðelode, helm Scildinga: "Ne frin þu äfter sælum! Sorh is geniwod "Denigea leódum. Deád is Äsc-here, 1325 "Yrmenlâfes yldra brôðor, "mîn rûn-wita and mîn ræd-bora, "eaxl-gestealla, þonne we on orlege "hafelan weredon, þonne hniton fêðan, "eoferas cnysedan; swylc scolde eorl wesan 1330 "äðeling ær-gôd, swylc Äsc-here wäs. "Wearð him on Heorote tô hand-banan "wäl-gæst wäfre; ic ne wât hwäder "atol æse wlanc eft-sîðas teáh, "fylle gefrægnod. Heó þâ fæhðe wräc, 1335 "þe þu gystran niht Grendel cwealdest "þurh hæstne hâd heardum clammum, "forþan he tô lange leóde mîne "wanode and wyrde. He ät wîge gecrang "ealdres scyldig, and nu ôðer cwom 1340 "mihtig mân-scaða, wolde hyre mæg wrecan, "ge feor hafað fæhðe gestæled, "þäs þe þincean mäg þegne monegum, "se þe äfter sinc-gyfan on sefan greóteð, "hreðer-bealo hearde; nu seó hand ligeð, 1345 "se þe eów wel-hwylcra wilna dohte. "Ic þät lond-bûend leóde mîne "sele-rædende secgan hýrde, "þät hie gesâwon swylce twegen "micle mearc-stapan môras healdan, 1350 "ellor-gæstas: þæra ôðer wäs, "þäs þe hie gewislîcost gewitan meahton, "idese onlîcnes, ôðer earm-sceapen "on weres wästmum wräc-lâstas träd, "näfne he wäs mâra þonne ænig man ôðer, 1355 "þone on geâr-dagum Grendel nemdon "fold-bûende: nô hie fäder cunnon, "hwäðer him ænig wäs ær âcenned "dyrnra gâsta. Hie dýgel lond "warigeað, wulf-hleoðu, windige nässas, 1360 "frêcne fen-gelâd, þær fyrgen-streám "under nässa genipu niðer gewîteð,
Reviews
Reviews
No reviews yet
Be the first to share your thoughts on this work.
Join the Discussion
Join the discussion
Sign in to leave a comment or review.
Sign InorCreate an account